Planlov bør sidestille akvakultur med husdyrproduktion

Den nuværende planlov bremser udviklingen af landbaseret akvakultur, fordi akvakultur ikke bliver reguleret på samme måde som anden husdyrproduktion, skriver direktør for Dansk Akvakultur i Altinget.

 

Af Brian Thomsen 
Direktør, Dansk Akvakultur 

 

Planloven besværliggør vækst i landbaseret akvakultur. Akvakultur er ellers en miljø- og klimavenlig fødevareproduktion.

 

FAO vurderer, at den globale årlige vækst i akvakultur skal øges til 10 procent for at dække den stigende efterspørgsel. Behovet er særlig stort i EU, hvor handelsunderskuddet på fisk og skaldyr nu er vokset til cirka 300 milliarder kroner.

 

Vækst i bæredygtig akvakultur vil styrke fødevaresikkerheden, lette presset på de vilde fiskebestande og bidrage til vækst og arbejdspladser i landdistrikterne. 

 

Planlov undtager ikke akvakultur
Der er et stort vækstpotentiale i landbaseret akvakultur, men det er besværligt at ombygge eksisterende anlæg og at bygge nye anlæg, fordi planloven forbeholder landzonen til landbrug, skovbrug og det traditionelle fiskerierhverv.

 

Planloven undtager ganske vist byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, men undtagelsen omfatter kun landbrug, skovbrug og fiskeri og ikke akvakultur.

 

Derfor skal opdrætterne søge om landzonetilladelse for alle bygningsmæssige ændringer, og vi oplever, at der er store forskelle på, hvor villige kommunerne er til at give de nødvendige tilladelser.

 

Der er yderligere det problem, at de nuværende regler ikke anviser mulighed for etablering af nye akvakulturanlæg i det åbne land. En sådan tilladelse er helt afhængig af en kommunes velvillighed til at lave blandt andet en landzonelokalplan. 

 

Derfor ønsker vi, at planloven bliver ændret, så akvakultur bliver reguleret på samme måde som anden husdyrproduktion. 

 

Ny aftale løser ikke problemerne 
Som følge af moderniseringen af planloven skal eksisterende dambrug ikke længere søge om landzonetilladelse for opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri, men i alle andre tilfælde vil dambrug skulle have en landzonetilladelse.

 

Den nye planlov giver også mulighed for at etablere ”industrivirksomhed” i eksisterende overflødige bygninger, der ikke om- eller tilbygges (kun indrettes) med mulighed for bygningsudvidelse på 500 kvadratmeter.

 

Den mulighed er desværre ikke brugbar for akvakultur, da etablering af landbaserede oftest vil kræve ombygning, hvor eksisterende bygninger nedrives inden anlægsetablering og genopførelse efterfølgende.

 

Problemerne med den nye planlov er derfor, at kun ”mindre” byggeri opnår landzonefritagelse ved eksisterende dambrug, og at der ikke anvises mulighed for at etablere nye anlæg.

 

Akvakultur skal sidestilles med husdyrbrug
Landbaseret akvakultur har ikke et større industrielt præg end et moderne landbrug, og i relation til planloven afviger akvakultur ikke fra anden husdyrproduktion. Derfor bør de to opdrætsformer sidestilles i planloven.

 

Miljøminister Lea Wermelin ønsker, at vi skal videreudvikle de mest miljøvenlige landbaserede salt- og ferskvandsdambrug, og at Danmark skal være et grønt foregangsland på området.

 

Det kræver, at der i evalueringen af planloven tages højde for, at landbaseret akvakultur er en vigtig del af den fremtidige danske fødevareproduktion.

 

Læs også indlægget hos Altinget her