P4 Østjylland har den 18. samt 20. august 2021 bragt en række indslag om havbrug og Danmarks kommende havplan. Flere af indslagene indeholder desværre misvisende og usaglige oplysninger om havbrugs miljøpåvirkning, hvilket ærgrer brancheforeningen Dansk Akvakulturs direktør Brian Thomsen.
Fødevarestyrelsen har den 12. august meddelt, at der er fundet et nyt tilfælde af IHN-virus på et dambrug ved Kolding. IHN-virus er ufarlig for mennesker, men kan få store økonomiske konsekvenser for det danske akvakulturerhverv.
Fra mandag den 19. juli 2021 kan dambrugsejere fra næsten hele landet sælge fisk til udlandet som fri for fiskevirussen IHN. Fem områder er fortsat underlagt restriktioner, men Fødevarestyrelsen har lokaliseret og inddæmmet smitten.
Dambrugernes brancheforening Dansk Akvakultur og de 6 IHN-ramte dambrug vil genetablere Danmarks status som fri for fiskevirussen IHN. Nu har de i fællesskab overleveret en bekæmpelsesplan til Fødevarestyrelsen.
Fødevareministeriet har den 1. juli 2021 meddelt brancheforeningen Dansk Akvakultur, at man ikke vil imødekomme erhvervets forslag om erstatning til de berørte dambrug med henblik på at bevare Danmarks IHN-fri status. Erhvervet vil fortsætte kampen mod IHN-virus i samarbejde med de berørte dambrug.
Den 30. juni meddelte fødevareminister Rasmus Prehn, at han indfører et midlertidigt stop for nye ansøgninger til muslingeopdræt, fordi der har været stor interesse for at ansøge om nye anlæg.
Lørdag den 19. juni inviterede Dansk Akvakultur et veloplagt panel til debat om, hvor fremtidens fisk skal komme fra, og hvordan akvakultur kan bidrage til vækst i landdistrikterne
Dansk Akvakultur inviterer årets fysiske og digitale folkemødegæster til debat på Folkemødets Scene 2 lørdag morgen, hvor et veloplagt panel skal gøre os klogere på, hvor fremtidens fisk til frokost- og middagsbordene skal komme fra. Skal lokalt fiskeopdræt bidrage til vækst og jobskabelse i landdistrikter, og hvad efterspørger forbrugerne egentlig?
Fiskeopdrætternes brancheforening, Dansk Akvakultur, har i dag overleveret et forslag til en plan for bekæmpelse af fiskesygdommen IHN til Fødevarestyrelsen og fødevareministeren. Planen indeholder en række konkrete initiativer.
Seks danske dambrug har fået konstateret IHN-virus blandt deres fisk. IHN-virus er ufarlig for mennesker, men kan få store økonomiske konsekvenser for de danske fiskeopdrættere. Brancheforeningen Dansk Akvakultur står klar med konkrete løsninger til at bekæmpe IHN-virus i samarbejde med myndighederne.
Den danske fiskesektor er blevet enige om at genoptage samarbejdet om at fremme forbrug og afsætning af danske fiskeprodukter. Det sker ved at genoptage samarbejdet i foreningen Fiskebranchen, som tidligere blev kendt for de ikoniske Minna og Gunnar-reklamer, der fik danskerne til at spise mere fisk.
Fødevarestyrelsen konstaterede den 19. maj 2021, at et dambrug i Sydjylland var smittet med fiskesygdommen IHN-virus. IHN-virus findes i de fleste EU-lande og er ikke farlig for mennesker, men det er første gang, at det er blevet konstateret i Danmark. Siden er flere dambrug i Sydjylland testet positive for IHN-virus.
Marin akvakultur skal have en fremtrædende placering i den nye havplan. Der er behov for en ny retning, hvor marin akvakultur leverer flere sunde proteiner. EU har allerede leveret stærke værktøjer for en bæredygtig akvakultur, som Danmark bør tage i brug, skriver Dansk Akvakulturs direktør, Brian Thomsen, i dette debatindlæg til Altinget.
Det hænder, at myndighederne udsender varsel om fund af giftige alger i muslinger. Muslinger fra opdræt overvåges kontinuerligt, herunder for algegift, og køber man sine muslinger i butikker eller gennem andre autoriserede kanaler, kan man være sikker på, at de kommer fra områder, hvor giftige alger ikke er et problem.
Dansk Akvakultur inviterede medlemmer til generalforsamling den 27. maj 2021, hvor formand Niels Dalsgaard fremlagde sin årsberetning, som du kan læse her.
EU Kommissionen har netop offentliggjort de strategiske retningslinjer for EU’s akvakultur 2021-2030, som bidrager med en række anbefalinger til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig EU-akvakultursektor.
OBS: Afholdt.
Dansk Akvakultur inviterer til et Zoom webinar, hvor direktør Brian Thomsen og formand Niels Dalsgaard vil præsentere Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgav tilbage i 2019 rapporten ”Nutrient enrichment and eutrophication in Europe's seas - Moving towards a healthy marine environment” der viser, at dele af danske havområder er i god status i forhold til næringsstoffer.
Miljøministeriet er på vej med en ny N-indfasningsrunde om ekstra kvælstof (N) til miljø- og ressourceeffektive dambrug med forventet ansøgningsfrist 1.10.21. N-indfasningsrunden er indregnet som en del af den gældende vandområdeplan 2015–2021, og der er ikke planlagt flere runder.
I marts 2021 udkom Netflix-filmen ”Seaspiracy”, der undersøger forholdene i den globale fiskeriindustri og særligt behandler udfordringer med bifangst, overfiskning og udfordringer med at definere bæredygtigt fiskeri. Seaspiracy har fået meget omtale og flere af de påstande, der fremføres i filmen, er efterfølgende blevet udfordret og tilbagevist.
Folketingets partier har indgået en aftale om den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for 2021-2023. Fonden skal bl.a. understøtte en bæredygtig udvikling i akvakulturerhvervet.
En ny metode til at typebestemme DNA har vist sig særdeles
velegnet til at identificere fisk med naturlige anlæg for sygdomsresistens.
Metoden giver forskerne mulighed for at lokalisere gener,
der koder for naturlig og medfødt modstandskraft mod diverse
infektionssygdomme – potentielt også i mennesker.
Ingen tvivl om det. Klimaforandringerne
er over os, og dem kan vi
ikke løbe fra. Vi kan gøre behjertede
forsøg på at reducere deres acceleration
og i øvrigt i god tid søge at
tilpasse os, men undgå dem er ikke
lige for.
Miljøstyrelsen har åbnet sidste runde af opkøbsordningen for dambrug, som løber fra d. 1. marts til d. 1. maj 2021. Ordningen er en del af de aftalte indsatser under Vandområdeplan 2, og der er i år afsat 8,1 mio. kr.
Muslingeopdræt medvirker til at forbedre miljøtilstanden i vores fjorde, muslinger er en velsmagende og sund fødevare med et meget lavt klimaaftryk, og muslingeopdræt kan bidrage med lokale arbejdspladser.
Fødevarestyrelsen har udført en række undersøgelser af opdrættede fisk, som f.eks. norske laks og danske ørreder, og disse viser generelt et meget lavt indhold af miljøforureninger som dioxin, PCB, lægemiddelrester samt tungmetaller.
Weekendavisens journalist, Magnus Boding Hansen, bragte den 11. feb. 21 artiklen ”På bar bund - Mirakelkur. Landbrugets kvælstof skal fjernes med blåmuslinger, og støttemillionerne er på vej. Men er det kvaksalveri?” Artiklens åbenlyse mistro mod muslingeopdræt har fået Pernille Nielsen og Jens Kjerulf Petersen, henholdsvis seniorforsker og professor ved DTU Aqua og Sektion for Kystøkologi, til at tage til genmæle.
Danskerne er det folkefærd i verden, der køber og spiser flest økologiske produkter. Det er blandt konklusionerne i den nye internationale rapport ”The World of Organic Agriculture”. Men urimelige rammevilkår hindrer, at den økologiske fiskeproduktion kan følge med efterspørgslen.
Mindre kød, flere fisk og skaldyr, og mere grønt kan give danskerne flere gode leveår og spare samfundet 12 milliarder kroner årligt, viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Det er endnu en god anledning til at sætte tænderne i de sunde fisk og skaldyr fra dansk opdræt.
Dansk Akvakulturs strategi for 2021-2027 sætter kursen for akvakultursektorens udvikling i de kommende 6 år, og hvordan vi kan bidrage til fremtidens produktion af sunde og bæredygtige fødevarer.
Danske ørredopdrættere har i de seneste år arbejdet målrettet med at opnå ASC-certificeringer, hvor de bidrager til at fremme en bæredygtig vækst i akvakultur. Denne indsats har nu sat Danmark på verdenskortet, hvor vi er det land i verden med flest ASC-certificerede ørreddambrug.
Det danske kystnære vandmiljø er under pres. Kun to ud af 119 danske vandområder er i det EU kalder god økologisk tilstand – en tilstand vi gennem EU’s vandrammedirektiv har forpligtet os til at opnå inden 2027. Det haster derfor med at opnå målet i de resterende 117 vandområder.
Danske havbrug har ventet i syv år på at få færdigbehandlet ansøgninger om etablering af nye havbrug og udvidelser af eksisterende. Sagsbehandlingstiden har reelt sat al udvikling af havbrugssektoren i stå, og nu skal miljøminister Lea Wermelin i åbent samråd og redegøre for sin rolle i sagen.