”Seaspiracy” trækker usand påstand om fiskefoder og akvakultur tilbage

Havbrug2

I marts 2021 udkom Netflix-filmen ”Seaspiracy”, der undersøger forholdene i den globale fiskeriindustri og særligt behandler udfordringer med bifangst, overfiskning og udfordringer med at definere bæredygtigt fiskeri. Seaspiracy har fået meget omtale og flere af de påstande, der fremføres i filmen, er efterfølgende blevet udfordret og tilbagevist.

 

Det gør sig også gældende indenfor akvakulturområdet, hvor Seaspiracy ganske kort omtaler opdræt af fisk med udgangspunkt i havbrug i Skotland.

 

Her fremsættes en række usande påstande om bl.a. fiskefoder, hvilket har fået den globale fodervirksomhed BioMar til at rette henvendelse til Netflix om Seaspiracy’s overdrivelse af indholdet af vilde fisk i fiskefoder. Netflix har fjernet påstanden fra filmen, og den er efterfølgende også fjernet på Seaspiracy’s hjemmeside.

 

 

Dansk Akvakultur tilbageviser hermed Seaspiracy’s usande påstande om akvakultur:

 

Der skal ikke 5-20 kg vildtfangede fisk til 1 kg opdrættet laks

Påstand: Der anvendes mellem 5-20 kg vildtfangede fisk til at producere 1 kg opdrættet laks. (Fremføres i filmen 01:02:10)

 

Fakta: Ifølge IFFO (The Marine Ingredients Organisation) er andelen af vilde fisk i fiskefoder faldende, og i 2015 (seneste tal) blev der anvendt 1 kg vilde fisk til opdræt af 1,22 kg laks.

 

For akvakultur generelt (der kræver fodring) anvendes der 1 kg vilde fisk til 4,55 kg opdrættet fisk eller skaldyr.  

 

Fisk er blandt de animalske proteinkilder, der har den højeste udnyttelse af foderet. Til 1 kg opdrættet ørred anvendes der ca. 0,9-1,2 kg foder.

 

Danske fiskeopdrættere anvender foder med IFFO RS certificeret fiskemel og -olie fra bæredygtigt fiskeri. Begge produkter produceres fra enten afskær fra fisk til konsum eller fra fisk, der ikke anvendes til konsum.

 

Gennem årene har fiskefoderproducenter arbejdet med alternative proteinkilder, såsom fjermel og blodmel fra restproduktionen i slagterier, men også vegetabilske ingredienser og alger, som led i at minimere indholdet af vilde fisk, og samtidigt bevare et effektivt og sundt foder til fiskene.

 

 

Opdrættede fisk er ikke giftige

Påstand: Såfremt man ikke spiser opdrættet fisk, vil man undgå giftige tungmetaller og mindske indtaget af dioxid og PCB. (Fremføres i filmen 01:23:03)

 

Fakta: Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og er ikke i sig selv farligt for os at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Vil man spise fisk med lavt dioxinindhold, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man spiser bl.a. opdrættet laks og ørred.

 

Fødevarestyrelsens undersøgelser af opdrættede danske ørreder og norske laks viser, at indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industriens udledninger i østersølandene gennem tiden.

 

Derudover lever opdrættede laks og ørreder af foder, der skal overholde grænseværdierne for bl.a. dioxin og tungmetaller, hvilket bidrager til at opdrætsfisk generelt har et meget lavt indhold af disse stoffer. 

 

Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Det er typisk store vilde fisk såsom sværdfisk, der har et højt indhold af kviksølv.

 

Note: Efter filmens offentliggørelse har Seaspiracy fjernet ordet “giftige” på deres fakta-hjemmeside i forbindelse med påstandene om dioxin.

 

 

Derfor er laks og ørreder orange/pink

Påstand: Der tilsættes farve til foderet (astaxanthin) for at gøre kødet orange/pink (Fremføres i filmen 01:05:13)

 

Fakta: Fiskefoder til laks og ørreder indeholder ofte astaxanthin, der bl.a. fungerer som en antioxidant og provitamin A i fisk. Astaxanthin forekommer naturligt i fødekæden i havet og giver bl.a. rejer og laksefisk deres røde farve. 

Syntetisk naturidentisk eller naturligt astaxanthin indgår i foder på linje med vitaminer og mineraler for at fremme opdrætsfiskens helse og giver samtidig laksefisk deres røde farve, som bl.a. lagres i gydedragt, rogn og muskulatur.

 

Naturligt Astaxanthin anvendes også direkte som kosttilskud hos mennesker.

 

Det er således korrekt, at astaxanthin blandt andet tilsættes fiskefoder til laksefisk for at opnå en rødere farve, men dette er hverken problematisk for fiskene eller mennesker, der spiser fiskene.

 

 

Dansk Akvakultur understreger, at forholdende, der vises i Seaspiracy vedrørende havbrug i Skotland, ikke stemmer overens med virkeligheden for danske havbrug.

 

Foruden påstandene om fiskefoder går Seaspiracys kritik af akvakultur, med udgangspunkt i skotsk havbrug, særligt på:

1) Problemer med lakselus og andre sygdomme, medicinforbrug og dårlig dyrevelfærd

2) Forurening fra havbrug

 

Dansk Akvakultur gør opmærksom på, at følgende forhold gør sig gældende for de danske havbrug:

 

 

Danske havbrug har ikke problemer med lakselus

I danske havbrug er der ikke udfordringer med lakselus og de dyrevelfærdsmæssige problemer, der kan opstå i denne forbindelse. Det skyldes, at danske havbrug er placeret i havområder med en relativ lav saltholdighed, og at danske havbrug har en opdrætsmetode, hvor der udsættes stor ørred-smolt fra landbaserede ferskvands-opdrætsanlæg i foråret, som ikke har lakselus, og at ørrederne tages ind fra havbruget om efteråret efter ophold i havet på ca. 6 – 8 måneder, så havbrugene ikke har fisk i havet året rundt som i andre lande.

Lakselus kræver et relativt højt saltindhold for at trives.

DTU Aqua og Københavns Universitet har i rapporter og notater konkluderet, at lakselus ikke er et problem i danske havbrug.

 

 

Medicinforbruget på danske havbrug overvåges nøje

De danske havbrug er underlagt EU’s strammeste regulering af medicin og hjælpestoffer. Det skyldes, at Danmark, som det eneste EU-land, har indført vandrammedirektivets regler på udledning af medicin og hjælpestoffer fra fiskeopdræt. Det er dermed allerede sandsynliggjort, at havbrugenes forbrug af medicin og hjælpestoffer ikke har en betydende negativ effekt over for havets fisk, skaldyr og alger. Havbrugene overholder ganske enkelt de opstillede miljøkvalitetskrav.

 

 

Danske havbrug skal overholde miljølovgivning, der sikrer, at udledninger ikke påvirker miljøet negativt

Alle danske havbrug følger et omfattende miljøkontrolprogram.

Kvælstof og fosfor-påvirkningen fra havbrugene er indarbejdet i vandplanerne for samtlige hav- og vandplansområder, hvor havbrugene er placeret. 

Det er aldrig påvist, at havbrugsproduktion skulle være skyld i manglende opfyldelse af god økologisk tilstand i havområdet og habitatområder.

 

 

Danmark er førende i bæredygtigt fiskefoder

Danmark har nogle af verdens mest miljøeffektive opdrætsanlæg samt innovative foderfirmaer, der i samarbejde med opdrætterne løbende udvikler højtydende foder med minimal miljøpåvirkning og med mindre afhængighed af knappe marine ressourcer.

Det danske forskningsprojekt Hav-Tek er netop ved at udvikle en ny type fiskefoder, hvor seneste forsøg tyder på, at op til halvdelen af fosforudledningen fra fiskene kan fjernes gennem brug af foderet.

 

 

Dansk Akvakultur har et stort fokus på bekæmpelse af misinformation, der er et stigende problem på de sociale medier. Vi oplever desværre, at udokumenterede påstande om akvakultur, herunder særligt havbrug, spreder sig fra de sociale medier og til etablerede organisationer og beslutningstagere.

Dansk Akvakultur ønsker en saglig og faktabaseret debat om akvakultur i Danmark.