Respons til Danwatch

Danwatch har bragt en faktuelt forkert artikel om havbrug og akvakultur. Vi har fremsendt nedenstående respons til Danwatch den 26. april 2021.

 

Respons til journalist Jonathan Tybjerg, journalist ved Danwatch:

 

Kære Jonathan Tybjerg

Din artikel ”Din laksemad gemmer på en uhyggelig historie om menneskets forhold til naturen. Nu er naturen ved at tabe” på Danwatch.dk den 22. april 2021 rummer faktuelt forkerte oplysninger om akvakultur og havbrug og bidrager desværre til at skabe unødig bekymring hos forbrugeren. Artiklen efterlever hverken Danwatch’s erklærede formål om at levere undersøgende journalistik, kontekst og perspektiv eller eget krav til grundighed og metode.

Dansk Akvakultur vil derfor venligst anmode om, at Danwatch snarest berigtiger artiklen. Dette uddybes i det efterfølgende.

 

1. Havørreder

Danwatch skriver i artiklen, at der i Danmark primært opdrættes havørreder. Det er faktuelt forkert. Hovedsageligt opdrættes der regnbueørreder, og der opdrættes ikke havørreder i danske havbrug.

Havørreder opdrættes i dambrug, hvor de gennem udsætning bidrager til at understøtte og værne om de vilde fiskebestande. Senest blev der i april f.eks. udsat ca.  500.000 opdrættede havørreder på Fyn, der kan danne grundlag for lyst- og sportsfiskeri. Udsætninger af opdrættede havørreder og laks er en vigtig forudsætning både for et positivt og bæredygtigt sportsfiskeri i Danmark, men i øvrigt også for det kommercielle fiskeri på vilde laks i global sammenhæng.

 

2. Genetisk forurening

Danwatch påstår, at udslip af havbrugsfisk skaber genetisk forurening. I danske havbrug opdrættes der som nævnt regnbueørreder. Københavns Universitet og Miljøstyrelsen har vurderet, at regnbueørreder ikke er en invasiv art. Regnbueørreder fra danske havbrug skaber ikke genetisk forurening, eftersom det ikke anses som sandsynligt, at disse fisk kan danne en selvstændig population i Danmark.

 

3. Havbrug overholder alle vandmiljøkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer

Danwatch skriver, at ”havbrug i Danmark ”forurener så meget” at miljøministeren ikke vil have flere”. Vi gør opmærksom på, at miljøministeren har begrundet sin holdning til havbrug ud fra en bekymring om vandmiljøets tilstand, og miljøministeren  har tilkendegivet, at danske havbrug kun er ansvarlige for en mindre mængde af kvælstof og fosfor i det danske havmiljø, og at havbrugene overholder alle vandmiljøkvalitetskrav for miljøfremmede stoffer.

 

Løbende miljøovervågning dokumenterer, at danske havbrug ikke påvirker vandmiljøet væsentligt uden for havbrugene eller i de nærliggende havområder og Natura 2000-områder, ligesom eksisterende havbrugsdrift ikke er til hindring for opnåelse af god økologisk tilstand i vandområderne.

 

4. Eksperter vil fordoble akvakulturproduktion

I artiklen påstås det, at ”kloden er ved at løbe tør for steder, hvor man kan lave havbrug, som vi kender dem i dag.” Det er en påstand uden sagligt grundlag.

Havet dækker mere end 70% af jordens overflade. EU-Kommissionens videnskabelige eksperter vurderer, at det største og mest tilgængelige potentiale for vækst er i marin akvakultur, herunder havbrug. EU-Kommissionens Food 2030-ekspertudvalg anbefaler, at EU's akvakulturproduktion bør fordobles inden 2030 for at styrke en mere bæredygtig produktion af fødevarer.

 

En videnskabelig rapport fra High Level Ocean Panel (World Ressource Institute) anbefaler desuden, at vi seksdobler fødevareproduktionen fra havet, hvor marin akvakultur udgør en væsentlig del. Dermed kan havet potentielt levere 2/3 af det animalske protein, som FAO vurderer, er nødvendigt for at brødføde jordens befolkning. Ansvarlig udvikling af akvakultur på havet kan bidrage til at aflaste pres på landarealer og ferskvandsressourcer til dækning af et stigende global behov for en øget fødevareproduktion.

 

5. Danske havbrug har ikke problemer med lakselus

Danwatch nævner, at ”havbrug har det med at tiltrække havlus”. Danske havbrug har ikke udfordringer med havlus (lakselus) og de dyrevelfærdsmæssige problemer, der kan opstå i denne forbindelse. Det skyldes, at danske havbrug er placeret i havområder med en relativ lav saltholdighed. Lakselus kræver et relativt højt saltindhold for at trives. Danske havbrug har desuden en opdrætsmetode, hvor der udsættes stor ørred-smolt fra landbaserede ferskvands-opdrætsanlæg i foråret, som ikke har lakselus, og ørrederne tages ind fra havbruget om efteråret efter ophold i havet på ca. 6 – 8 måneder, så havbrugene har ikke fisk i havet året rundt som i andre lande.

 

 

Misinformation om akvakultur er et problem på de sociale medier. Dansk Akvakultur oplever desværre, at udokumenterede påstande om akvakultur spreder sig fra de sociale medier og til etablerede organisationer, medier og politiske beslutningstagere.

 

Dansk Akvakultur arbejder for en saglig og faktabaseret debat om akvakultur i Danmark. Vi er klar til en åben drøftelse med Danwatch, og andre medier, og til kritiske spørgsmål om akvakulturproduktion, men vi må samtidig insistere på at imødegå misinformation og usaglige påstande.

 

Dansk Akvakultur bistår altid gerne med data og viden om akvakulturerhvervet i Danmark.