Der anvendes ikke væksthormoner - Dansk Akvakulturs respons til DR

DR har bragt et faktuelt forkert og negativt opslag om opdrættet laks. Vi har fremsendt nedenstående respons til DR 8. juli 2020.

 

 

Responds til DK  - Kære Laura Bøge Mortensen


Artiklen ”Din yndlingsfisk får smæk: 'Smid den tilbage i havet!'” på dr.dk/mad den 5. juli rummer faktuelt forkerte oplysninger om laks og bidrager til at skabe unødig bekymring hos forbrugeren. Artiklen efterlever ikke lovkrav (1) om, at DR ved informationsformidling skal lægge afgørende vægt på saglighed og upartiskhed.
Vi skal derfor venligst anmode om, at du snarest berigtiger artiklen. Dette uddybes i det efterfølgende.

 


1. Væksthormoner
Du citerer Henrike Semmler Le (HSL) fra WWF for, at laks er proppet med væksthormon. Der anvendes ikke
væksthormon i lakseopdræt i Norge og Chile. Påstanden er faktuelt forkert, og som madskribent bør du vide, at mad og væksthormon er et følelsesladet emne, som bekymrer mange forbrugere.

 


2. Antibiotika og miljøfremmede stoffer
Fødevarestyrelsen oplyser (2), at der ekstremt sjældent findes lægemiddelrester i opdrættede fisk, og at
opdrættede norske laks har meget lave indhold af miljøforureninger. En omfattende forskningsrapport (3)
konkluderer, at grænseværdier for miljøfremmede stoffer ikke overskrides i opdrættede og vilde laks.

 


3. Fiskens farve
De vilde laks bliver røde, når de æder krebsdyr, der indeholder farvestoffet astaxanthin. Stoffet er en naturlig antioxidant, der har betydning for fiskenes velbefindende. Foder til opdrætslaks er tilsat astaxanthin for at give den røde farve. Det kan på ingen måde sammenlignes med ’røde pølser’.

 


4. WWF anbefaler forbrugerne af spise ASC/MSC mærkede opdrætsfisk 

WWF anbefaler, at forbrugerne vælger ASC/MSC mærkede fisk. I dag er over 1 mio. tons opdrættet laks mærket som ASC. Det er bemærkelsesværdigt, at HSL undsiger en mærkning, som WWF ønsker at fremme.

 


5. Opdrætslaks fra anlæg på land er et mere miljørigtigt valg end laks fra havbrug.

HSL hævder, at opdrætsfisk fra anlæg på land er et mere miljørigtigt valg end laks fra havbrug. Der er intet videnskabeligt belæg for denne påstand. Der er miljømæssige fordele og ulemper ved begge metoder.

 


6. Fiskeriet kan ikke dække det voksende forbrug af ’seafood’ 

I 2018 spiste hver person ca. 20 kg ’seafood’, og godt halvdelen kom fra akvakultur. I 2030 forventes den globale produktion i akvakultur at være vokset med 32 %. Den store udfordring er at sikre tilstrækkeligt med ’seafood’, og derfor skal vi opfordre forbrugerne til at spise både ’blæksprutter og opdrættede laks’.

 


7. Mandag Morgens faktatjek om opdrættede laks
Der bringes desværre jævnligt negative og faktuelt forkerte påstande om opdrættede laks. Mandag Morgens faktatjek (4) konkluderede, at opdrættede laks er en sund fødevare. Fødevarestyrelsen konstaterer
ligeledes, at styrelsen ikke mistænker hverken fiskefoder eller opdrætsfisk for at indeholde "giftstoffer".

 

 

Henvisninger:
1 Lov om radio og fjernsynsvirksomhed § 10

2 www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta_om_opdraettede_fisk

3 Benefit‐risk assessment of fish and fish products in the Norwegian diet ‐an update, VFM, 2014

4 https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/er‐alle‐burlaks‐giftige