Formalin / kobbersulfat og arbejdsmiljø

Regler

Anvendelse af formalin / kobbersulfat i akvakulturerhvervet

Formalin (formaldehyd) og kobbersulfat bruges i akvakulturerhvervet feks. som vanddesinfektionsmiddel primært i forbindelse med svampe- eller parasit angreb på fisk.

Formalin er giftigt, allergi- og kræftfremkaldende og anvendelse af stoffet bør derfor minimeres til et minimum og bør kun ske når der ikke findes alternativer. 

Kobbersulfat er mistænkt for at være kræftfremkaldende.


Grundet stoffernes egenskaber er opbevaring og anvendelse af stoffet reguleret i den danske lovgivning.

Reglerne er som følger:

 

Indkøb og opbevaring
For at erhverve og opbevare formalin eller kobbersulfat skal virksomheden have en såkaldt "giftmeddelelse" (Ifølge LBek. 115/2017 af lov om kemikalier). En sådan giftmeddelelse udstedes af myndighederne. Bemærk at man for at formalin eller kobbersulfat skal fremvise en påtegnet giftmeddelelse. Giftmeddelelserne er normalt gyldige i 3 år. 
Ansøgning kan ske via Miljøstyrelsens Digitale MiljøAdministration. Link til hjemmeside: Tryk her. Husk at logge ind. Hvis du kommer i tvivl om, hvordan du udfylder giftmeddelelsen, så er der en vejledning her.

Formaldehyd har CAS-nummer: 50-00-0

Kobbersulfat har CAS-nummer: 7758-99-8

Det er nok en fordel at have leverandørens datablad ved hånden når man ansøger. 

Der skal ansøges særskilt for stofferne.

Formalin er mærket "giftig (T)". Dette indebærer at stoffet skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler og lignende. 

 

Se evt. Arbejdstilsynets hjemmeside som i detaljer beskriver hvilke stoffer og blandinger der kræver en giftmeddelelse. link

 

Anvendelse
Da formalin er kræftfremkaldende og listet i bilaget til Bek. 1795 af 18/12/2015  om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer gælder der særlige regler:

Den ansvarlige for virksomheden skal udfylde og indsende en såkaldt § 51 anmeldelse. 

I denne anmeldelse skal virksomheden redegøre for blandt andet:

  1. -  Hvordan og hvor formalinen anvendes
  2. -  Dokumentation for at formalinen ikke kan erstattes af andre midler
  3. -  Bortskaffelse
  4. -  Sikkerhedsforanstaltninger

Dansk Akvakultur har lavet et udkast til, hvordan man udfylder anmeldelsesskemaet. Her er indsat en foreslået tekst, som dog skal tilpasses den enkelte virksomhed. Akvakulturbrugsejerne er således hver især ansvarlig for de oplysninger der gives. Den foreslåede tekst skal derfor betragtes som vejledende.

Skemaet udfyldes og HUSK at udprinte, da det ikke kan gemmes. Det kan evt. være en god ide at få sin praktiserende dyrlæge til at bekræfte at fiskeopdrættet ikke kan substituere formalin fuldt ud.

Bemærk at man ifølge lovgivningen kun må anvende formalin hvis ikke der findes alternativer med samme virkning. Formalin må derfor eksempelvis ikke anvendes til desinfektion af støvler og udstyr da der her findes andre alternativer (f.eks. Virkon S og Iod-produkter)

Hent "§ 51 anmeldelsesskemaet": Tryk her, udfyld, gem evt. på din egen computer og print ud. 

§ 51 anmeldelsen skal sendes til Arbejdstilsynet via mail til at@at.dk. Husk at vedhæfte dyrlægeerklæringen såfremt man har en sådan.